Forenede Jurister er dit fagråd, dit fakultetsråd og din DJØF-baggrundsgruppe på Juridisk Fakultet ved Københavns Universitet.
Forenede Jurister arbejder med de jurastuderendes hverdag. Vi søger at forbedre, der hvor der trænger til forbedringer og styrke det der fungerer.
Dette gør vi især gennem Forenede Juristers repræsentanters arbejde i råd og nævn, debatter, kampagner og meget andet.
Vi er stærkt repræsenteret i både Studienævnet og Akademisk Råd. I Studienævnet besidder Forenede Jurister næstformandsposten og vi sidder med i beslutningsprocesserne omkring bl.a. studiereformen 2011, pensum og eksamen. I Akademisk Råd har vi indflydelse på budgetter og hvem der bliver ansat på fakultetet.
Derudover er vi også stærkt repræsenteret i DJØF Studerende, Studenterrådets Bestyrelse, Kvote 2 udvalget, Eksamensankenævnet og mange andre spændende udvalg.